Passagens Optik i Roskilde hjælper dig med dine tørre øjne
Tørre øjne opstår, hvis dine øjne ikke producerer nok tårer, eller hvis tårerne fordamper for hurtigt. Ofte kan du heldigvis selv afhjælpe problemet. Er du tit generet af tørre øjne, bør du kontakte din optiker, så du kan få en henvisning til en øjenlæge.
Årsager og symptomer til tørre øjne
De mest almindelige symptomer på tørre øjne er ømme, røde eller kløende øjne. Du bør også bide mærke i tegn som for eksempel sløret syn, brændende fornemmelse, sammenklistrede øjenlåg når du har sovet, tørhed eller træthed i øjnene efter arbejde eller læsning.
Hvis du kan finde årsagen til dine tørre øjne, kan du tit selv afhjælpe problemet. Tørre øjne skyldes ofte dårligt indeklima, eller hvis du sidder foran en computer hele dagen, hvilket du selv kan gøre noget ved. Derudover kan tørre øjne også forårsages af følgende årsager:
- Tørt og blæsende vejr
- Hudsygdomme omkring øjet
- Øjensygdomme
- Allergi
- Mangel på Omega 3-fedtsyrer
- Bivirkninger ved medicin
- Hormonelle forandringer
Gode råd fra din lokale optiker
Et godt råd er først og fremmest at sørge for, at du opholder dig i et sundt og godt indeklima. Luft ud regelmæssigt og gør rent jævnligt. Tilbringer du meget af dagen foran en computerskærm? Hold regelmæssige pauser, så dine øjne kan få tid til at slappe af. Hvis du har været generet af tørre øjne i lang tid eller gentagne gange, bør du kontakte din optiker. Tørre øjne kan i nogle tilfælde skyldes dårligt tilpassede kontaktlinser eller briller – især kontaktlinser kan øge risikoen for tørre øjne. Derudover kan tørre øjne også opstå af årsager, du ikke kan gøre noget ved selv. Har du brug for yderligere rådgivning om tørre øjne, så er du velkommen til at kigge forbi Passagens optik til en snak med en af vores dygtige optikere.